Vild Havedag logo vector_hvid 1

Søndag d. 17. maj 2026

Semi-vild & insektvenlig kolonihave🏡🌷🌱🐝

Jeg købte en kolonihave på 400 m2 for næsten 2 år siden. Der var kun en græsplæne og 3 buske (parykbusk, syren & uægte jasmin). Altså ikke meget at komme efter!

Haven er siden blevet semi-vild🌱🌷🐝🦋. Dvs. at den ikke er helt ‘vild med vilje’. Det er mest af alt, fordi haven ligger i en kolonihaveforening, som har nogle regler.

Du kan opleve:
🌱6 blomsterbede med insektvenlige blomster (ca. 70% hjemmehørende)
🌱Nyplantede hjemmehørende træer & klatreplanter
🌱Vildt område (ca. 1/3 af haven)
🌱Kvashegn & brændestabel
🌱Dødt ved (træstykker)
🌱Levesteder til vilde bier (fx bihoteller og humlebiboer)
🌱Regnvandsbed (nyt fra i år – er i gang med beplantning🌷)
🌱Bakke/forhøjning/vold-noget.. med store sten😉
🌱Havedam – in the making
🌱En have i forvandling🌻🌱😅

Dyr, der allerede har besøgt haven: 🦋🐦🐛🐝🦗🪱🪲🐞
Sidste år fik jeg besøg af langt flere vilde dyr, end jeg havde turdet håbe på. Jeg så 11 forskellige sommerfugle, ca. 13 forskellige vilde bi-arter (de er svære at kende forskel på), mus, ræv, guldsmede, biulv, tudser, fugle (fx musvit, ringdue, solsort, stor flagspætte, rødkælk, blåmejse, spurvehøg) og honningbier fra en avler tæt på (ikke vilde bier).

Jeg glæder mig til at se dig – og til at vise dig rundt i haven.

Blomsterhilsner
Birthe🌻🌷🌼

📍Se foto for vejvisning i HF Islegård (kolonihaveforeningen).
📱Følg med på Instagram: @byhave_hygge