Haven er dyrket uden gift og kunstgødning siden 2012. Stort set alt haveaffald bliver i haven, som kvasbunker, kompost mm. Sidste år blev der anlagt en havedam og et lille vandløb. Der er områder med uklippet græs, frugttræer, blomsterbede med mange forskellige blomster og planter, mange hjemmehørende. Haven er i stadig opbygning og ombygning.
Inspiration: sommerfuglehaver, cottagehaver og skovhaver.